Da jeg for mange år siden flyttede fra Jylland til hovedstaden for at læse teologi, var min første bolig et kollegium på Amager. På et tidspunkt opdagede jeg, at der ud over undervisningen på universitetet også var nogle teologiske foredrag på adressen Frederiksberg Allé 10 A.

Der lå dengang noget, der hed Dansk Bibelskole, og en efterårsaften begav jeg mig på cykel fra Amager til Frederiksberg Allé for at høre et foredrag. Jeg var endnu ikke så stedkendt i byen, og husker tydeligt, at jeg var beklemt ved at dreje væk fra Vesterbrogade og ud ad Frederiksberg Allé, fordi der simpelthen var så mørkt i den retning. Det var virkeligt at begive sig ud på Frederiksberg. Cykelstien hørte op, gadebelysningen ændrede sig i retning af det dunkle, og de mange træer op ad alléen forstærkede indtrykket af at bevæge sig ud af byen.

Andre efterårsaftener blev jeg inviteret hjem til en ældre teologistuderende, der var tutor for nogle af os nye studerende. Han havde job som vicevært i Fasangården og boede i en lille hybel på første sal i Fasangårdens staldbygning. Det var en endnu mørkere oplevelse at besøge ham om aftenen inde midt i Frederiksberg Have. Mine første indtryk af Frederiksberg var derfor, at det var et ret mørkt sted udenfor byen.

I mine klummer her i FrederiksbergLiv fokuserer jeg på navne på nogle af de frederiksbergske veje og alléer, og de afspejler netop det med at være ude på Frederiksberg. Her er veje - ikke gader som i København – fordi Frederiksberg oprindeligt lå ude på landet, og på landet har man ikke gader, men veje. I Frederiksbergs gamle bymidte er der gader – Allégade, Frederiksberg Bredegade og Smallegade – men derudover er der kun få andre gader, og de udgår alle fra Københavns Kommune (Boyesgade, Hillerødgade, Vesterbrogade m.fl.). Til gengæld har vi mere end 300 veje samt en hel del alléer, vænger og helt andre typer vejnavne. Ni år efter mine cykelture ud i mørket flyttede jeg med mand og dengang et barn ud på Frederiksberg – og har boet her lige siden, fordi jeg blev præst ved Frederiksberg Kirke og Slotskirke. Cykelstien hører fortsat stort set op, når man drejer ud ad Frederiksberg Allé. Det er en daglig ærgrelse. Ikke mindst, fordi det nu er barnebarnets og mange andre børns skolevej. Men jeg glæder mig over, at jeg ude på det mørke Frederiksberg også fandt en storby - på godt og ondt – der har bevaret nogle kvaliteter ved at ligge lidt ude…

Helle Krogh Madsen, sognepræst i Frederiksberg Sogn