Jeg elsker podcasts.  Det kan være podcasten Tal til mig, hvor spændende mennesker åbner for det ellers så private omkring religiøsitet.  Det kan være podcasten Brinkmanns briks, hvor man kan høre om stoicisme og selvhjælpsbøger. Jeg finder strikketøj frem og lægger benene op.  Det er som små opdagelsesrejser i andre menneskers liv og tanker.  

Forleden hørte jeg en særlig god. Camilla Lærkesen havde i sin podcast Bevidst introvert, med undertitlen Skru op for de stille stemmer, inviteret biolog, forfatter og naturvejleder Anders Kofoed. Han hører til dem, der lader op i eget selskab uden på nogen måde at være hverken menneskesky eller genert. Sådan er vi mange, der har det. Et par timer i eget selskab, måske med en god bog, så er vi klar igen. Forskere regner med, at lidt under en tredjedel af alle har det sådan.

Anders Kofoed havde noget på hjerte. Det er som om, at det at være introvert er at være forkert, som om der er noget, der skal rettes.  Men, som han siger, naturen kan jo ikke være forkert. Den sætning er jeg vild med. Her sidder en biolog og fortæller mig, at ingen skal føle sig forkerte, hvad mange ellers gør, af mange forskellige grunde. For ingen kan være forkerte. Heller ikke rødhårede. Sådan er naturen. Var vi forkerte, var vi uddøde ligesom mammutterne. Introverte eller ej. Du er aldrig forkert. Du er dig! Hvilken jubel. Det er lige før jeg køber mig et regnbuefarvet tørklæde og med glæde genlæser skabelsesberetningen i Bibelen.

Introverte er ofte gode lyttere og har let ved af fordybe sig. De keder sig ikke i eget selskab.  Det er lidt af en nøgle i forhold til pandemi og nedlukning. Hvorfor går nogle i panik mens andre tager det så roligt. Måske er det bare biologi.  Nogle har nærmest været i panik ved tanken om eget selskab i timevis.  Andre har tænkt super, så kan jeg endelig få læst en bog eller lakere mine negle. Den gode nyhed er, at alt er godt, ellers var vi her ikke. Og godt, at der var så mange, der ikke gik i panik, ellers havde vi ikke fået styr på smitten, da det virkelig gjaldt.

Birgitte Haahr, sognepræst i Flintholm Kirke