Søren Bruun, studiepræst på Frederiksberg og præst ved Sct. Thomas kirke

Det gik så godt. Brostenene lå fint og fast i opkørslen på hjørnet mellem Thorvaldsensvej og L.I. Brandes Allé og sikrede dermed Frederiksbergs mange cyklister en blød overgang fra kunstnervejen til lægevejen. Nu ligger brostenene atter som store løse mælketænder i gruset. Eller rettere: Det gjorde de. Efter vejmandens tapre og talrige forsøg på at få dem til at ligge fast, er det nu endt med en mørk plet asfalt i stedet. Det fungerer. Men smukt er det ikke. Det samme kan ind i mellem siges om politik: Smukt er det ikke – men det fungerer.

I august annoncerede folketingsmedlem for Venstre, Tommy Ahlers, at han træder ud af dansk politik. Baggrunden var et ønske om at vende tilbage til det arbejde, han oprindeligt kom fra og var dygtig til: Arbejdet som idé- og initiativrig iværksætter. Der var dog også en anden grund til beslutningen: ”Politik på Christiansborg” sagde han ”kommer let til at handle om spillet og debatten” – ikke om indholdet og viljen til forandring. Noget lignende, fornemmes det, har Joy Mogensen, den nyligt afgåede kirkeminister, og andre politikere erfaret. Stående over for et kommunalvalg her på Frederiksberg bliver spørgsmålet derfor: Hvordan får vi det brutale spil om magt til at hænge sammen med det politiske indhold, så nye og gode kræfter ikke utålmodigt tager deres gode tøj og går? Hvordan bygger vi bro mellem nyskabelse, kreativitet og de gode ideer på den ene side og det brutale spil om magt på den anden?

Spillet om magt kan utvivlsomt få gode og erfarne kræfter til at vende ryggen til livet som politiker – og det er skidt. Rigtig skidt. Af samme grund ønsker jeg mig ikke åndløse magtspillere til kommunalvalget. Jeg ønsker ikke politikere, der snedigt forstår at skjule sig i lange forføreriske talestrømme eller som af taktiske grunde gemmer deres mening i indviklede og uigennemskuelige argumenter. Jeg ønsker mig ikke politikere, der taler ministre eller embedsmænd efter munden blot for at beholde deres magt. Nej. Jeg ønsker lokalpolitikere, som er levende interesseret i bybefolkningen og i de svages ve og vel. Jeg ønsker mig politikere, der forstår og har sans for Per Stig Møllers ord: Politik kommer ikke af ingenting. Jeg ønsker, at politikere indbyrdes forsøger at finde løsninger, der både er smukke og holdbare. Jeg er overbevist om, at de politiske sten kan lægges, så de ikke alene tager sig smukke ud, men også holder – i længden.