Birgitte Haahr, sognepræst i Flintholm Kirke

Vi starter bilen 8.30. Turen går til Skjern. Vi skal købe brudekjole, mig og min datter.  I Skjern koster det ikke noget, hverken at se eller prøve.  Det er så ganske gratis. Sådan er det ikke her, hvor vi selv bor. Det er der sikkert fornuftige forklaringer på, men dyrt er det alligevel at skulle give 4000 kr. for en brudepakke. En brudepakke inkluderer champagne og event, men vi er hverken interesserede i event eller champagne. Slet ikke om formiddagen. Vi vil bare gerne købe en kjole.

Vi kører direkte efter Danmarks største udvalg i festkjoler. Der er ikke kun brudekjoler, der er også kjoler til alle mulige andre fester. Inden vi går ombord i kjolerne, har vi brug for frokost. Vi kører efter Skjern centrum. Jeg tror gaden hedder Bredgade.  Vi går efter noget lidt a la Maudes på Gammel Kongevej.  Det er jo en pigetur. Vi kikker også efter en hyggelig cafe med lidt salater. Salaterne må vi kikke langt efter, til gengæld er der en vandpibecafe.  Hvem skulle have troet det i Skjern. Vi lander hos byens bager. Her kan vi få sandwich, kaffe og hele to slags studenterbrød.

Da vi endelig når frem til kjolerne, har vi ikke fester nok i kalenderen. Hvis jeg selv skulle opnå et guldbryllup, skulle det være en af guldkjolerne. Må jeg nøjes med sølvbryllup, er sølvkjolen der også. Jeg falder i snak med en sølvbrud. Hun og hendes mand havde sølvbryllup under nedlukningen. Nu skal festen holdes. De kom hele vejen fra Frederikssund og havde en god bekendt i Smallegade. Sådan er verden så lille.

Jeg falder også i snak med en mormor, som går rundt med et tungt barn på armen. Barnets mor prøver at koncentrere sig om at prøve kjoler, måske til en barnedåb. Hun går efter korte kjoler i pangfarver, men lander på en elegant mørkeblå, der sidder perfekt. Øjnene stråler. Smil fra øre til øre. Ekspedienten er venlig og dygtig. Hun kender sine kjoler og værdien af den rigtige.

Vi har bestilt tid, det kan man. Det koster 300 kr. som vi naturligvis får tilbage, da vi dukker op, det er fair nok. Ekspedienten er omkring os hele tiden. Kjolen skal være enkel. Den skal være let. Ekspedienten kommer med en sommerdrøm, der sidder, som den skal. Der er ikke noget, der skal lægges ud. Ingen slids, som skal sys til. Ikke noget slæb, der skal klippes af. Den søde ældre dame fra Frederikssund puffer til sin mand. Også de lyder til at være tilfredse, da de ser min datter og kjolen. Ekspedienten finder hurtigt et par elegante sandaler. Størrelsen passer og prisen er god. På vejen tilbage taler vi om vandpibecafeen. Det var nu alligevel mærkeligt.