Sognepræst Michael Brautsch, Frederiksberg Sogn

En by er for de fleste et hjem, der består af mange forskellige menneskers hjem. Der er 53.807 husstande på Frederiksberg, men ved du, kære læser, hvor byens allerældste borgere bor, når de ikke kan bo i eget hjem længere, eller rettere: når den sidste bolig er en plejebolig, som de pårørende og kommunen skal forsøge at gøre til et – på alle måder forstået – hjem? Er du gået forbi Østervang på Godthåbsvej, Betaniahjemmet på Kong Georgs Vej eller Kong Frederik IX Plejehjem på Kirstinedalsvej, og har du overvejet, om det er der, dine sidste år skal tilbringes? Hvilke krav har du, og hvad dufter ordet ”hjem” af for dig?

 I min barndom besøgte mormor og jeg onkel Christian på alderdomshjemmet ”De Gamles Hjem”. Det findes heldigvis ikke længere, for det var små tarvelige værelser med et lille toilet og jeg husker stadig den sure lugt af menneskelig opbevaring. Nu er de fleste plejehjemsboliger lyse og venlige og dufter, hvis man er heldig, som jeg var for nylig på Akaciegården, af nylavede frikadeller eller friskbagt brød. Ifølge Frederiksberg Kommunes hjemmeside, er der i vores by 12 plejehjem – nogle er kommunale og andre er selvejende. De allerfleste er indrettet, så beboeren har en lille lejlighed med tekøkken, og stuen er gjort hyggelig med billeder og møbler fra et langt liv. Umiddelbart ser det hjemligt ud, men hvornår er et hjem et hjem? Hvis du, kære læser, gerne vil leve resten af livet på Frederiksberg, hvordan tænker du så dit sidste hjem skal være?

 Skal vi være forgangs by, og i fremtiden bestræbe os på, at vores gamle kan få muligheden for at bo sammen med deres familie, værdigt og ordentligt med alle muligheder for den hjælp, de har brug for? Kan vi bygge hjem i vores by, hvor børn og gamle kan bo sammen? Kan Frederiksberg indrette sig mere praktisk, så unge familier i en dagligdag med de ældre ikke får så store udfordringer med arbejds- og børneliv til gavn for den skræmmende skilsmissestatistik, og kan vi på den måde undgå den udbredte ensomhed hos både unge og gamle? Mulighederne burde være til stede, for et hjem kan være så meget, og hvorfor ikke resten af livet på Frederiksberg? Alene eller sammen med andre.