Af Karin Franijeur Znaider, sognepræst i Solbjerg Kirke

I skrivende stund nærmer julen sig, mens coronatallet stiger. Heldigvis holder rådhusklokkerne liv i julestemningen, der efterhånden er blevet lidt stækket.

Selv har jeg måttet sige nej til at fejre julen med mine to skønne børnebørn, der bare er 4 og 2 år. Det er heller ikke blevet til julebagning med dem, ej heller klippe-klisterdag eller fabrikation af juledekorationer. Heldigvis har jeg uanede mængder af fotos som især min søde svigerdatter sender til mig. Lykken er nu, når der ”facetimes”, og vi kan tale sammen og kysse. Det sidste er vi gode til! Gennem kameralinsen ser jeg, hvordan de har pyntet op, - hos dem står juletræet allerede flot pyntet, de viser mig deres kalendergaver og hvad de har lavet i vuggestuen og børnehaven, ja selv når nissehuen er taget af, er jeg med dem i badet, hvor der sprøjtes og leges: ”Se, farmor!” Godt alt sammen og jeg er taknemmelig for det nutidens opfindelser kan berige mig med, men ved Gud, hvor jeg savner dem. Savner at dufte dem og at kramme dem. Savner deres små stemmer, små hænder og små fødder. Savner at hente dem, spise med dem og lege med dem. Savner nærværet og håndgribeligheden og savner også alt det julen ellers står for.

Som meget andet i 2020 bliver julen og nytåret i Danmark markant anderledes end normalt. Myndighederne anbefaler, at man højst samles 10 personer i private hjem ved højtiden og nytårsaften. Vi skal kun skal se den allernærmeste familie, også selv om vi måske ikke har været sammen med dem for nylig. Men højst 10 personer går ikke op i mange familier. I min gør det ikke.

Men trods alle disse restriktioner og afsavn vi må lide, så ser det ud som om, at corona-virussens ende er på vej. Vaccinerne popper op rundt om i verden og en del lande er allerede begyndt at vaccinere. For mig er det et lyspunkt, for mig betyder det, at der er lys forude, at det nye år 2021 på et eller andet tidspunkt vil normalisere sig! Det vil jeg glæde mig over!

Og måske skal man huske, at ting kan gøres anderledes end man plejer!

Jeg tror jeg vil bage en julemandskage og sætte kurs mod børnebørnene! Til nytår vil jeg lave et kransekagetårn!

For vi har prøvet det før – at spise kage via vinduet!  Og det var ikke så tosset endda!