Af Søren Bruun, studiepræst ved Sct. Thomas kirke

Forleden lagde jeg fisk i indkøbskurven. Torsk var det. Den lå blandt de varer, der sælges billigt, fordi de helst skal spises på indkøbsdagen eller dagen efter. Hjemme i lejligheden pakkede jeg straks ud og lagde fisken i fryseren. ”Det går nok” tænkte jeg. Da jeg næste dag skulle tø fisken op, mere end fornemmede jeg, at de grønne bønner og den allestedsnærværende kylling, som studiepræsten ofte har på køl, ikke havde brudt sig om nattens selskab. De var begge trukket over i den ene side af frostboksen og fisken lå alene. Og jeg forstår dem. Trods kulden havde fisken hørmet hele fryseren til og gjort mig til torsk med akut behov for ilt til gællerne.

Der må sluges kameler af den pekuniære slags, når der skal købes frisk fisk. Den gamle betydning af udtrykket ”at sluge kameler” sigtede ellers på mennesker, der alt for let ”sluger kamelen og sier myggen fra”, hvilket jo er ude af proportioner. Prisen på fisk i dette land, der har så meget saltvand omkring sig, er ude af proportioner, men alle lever med det. Og vi kan tillige glæde os over, at cykelsmed og fiskehandler lever fredeligt side om side og ikke, som i Asterix, flår hovederne af hinanden. Fisk skal købes friske og til prisen, alle kvotekonger til trods. Det kostbare koster.

I Guds rige er der også en fisk, men denne fisk og dette riges hemmelighed kan ikke købes for penge. For at få del i dette riges gådefulde rigdom, må jeg give afkald på den betragtning, at penge er Gud. Det er ikke let, for i denne verden er den, der har penge og som kan låne mig penge, for eksempel til en ny bolig, næsten som en Gud. Men. Vil jeg opdage, hvad Gudsriget handler om, så må jeg dele mit livs korte kvote med andre. Det blev jeg mindet om, da en god kollega valgte at dele disse ord med mig: ”Gud, du er fisken, som sluger kameler og svømmer gennem nåleøjet. Du åbner dit gab og lægger perler på bredden i min hånd”. Det med pengene er umuligt for mig at slippe for. Jeg er bundet og gældsat til mit sidste åndedrag. Men midt i min umulighed lander perler af glæde på bredden i min smalle hånd. Dagligt. Gratis. Nådigt.