Af Søren Bruun, studiepræst ved Frederiksberg Campus

Efter nedlukningen af Danmark gik der ikke lang tid før jeg modtog en henvendelse fra Carla, Carla fra Bolivia. Carla er ph.d-studerende og bor for tiden i Danmark med sin datter Lucia på 16 år og sin søn Oliver på 10 år. Efter flere samtaler per telefon spurgte hun en dag: ”Kunne du ikke tænke dig at undervise os i kristendom, mens det hele står på?” Jeg svarede ja og spurgte dernæst: ”Hvordan?” ”Vi kan mødes på Whatsapp” sagde Carla. Og som sagt, så gjort.

Vi taler engelsk og indleder med en snak om de vigtigste ting: Den forandrede hverdag og tankerne om Carlas far, Olivers og Lucias morfar. Han bor og lever i byen La Paz i Bolivia. Efter den første samtale med Carla forsøgte jeg at finde en status for epidemien i Bolivia. Jeg scrollede mig ned gennem landene et for et, men fandt ikke et eneste ord om Bolivia. Landet, der tidligere var ramt af borgerkrig, blev indtil for få år siden regnet blandt Sydamerikas fattigste. Sundhedsvæsenet er da også derefter. Carla nævner det hver gang: ”Danskerne skal være glade for deres sundhedsvæsen” siger hun – og så bliver hun fjern i blikket, som om hun ser sin kære og prøvede far lyslevende foran sig.

Og så taler vi ellers om de forskellige tekster og fortællinger. Oliver svarer sjovt og kvikt på mine spørgsmål for en dreng på hans alder. Han taler tre sprog flydende: Spansk, engelsk og dansk. Og så spiller han fodbold og computer og har det dejligste smil. Det er ikke altid let at være klog i en klasse, men Oliver har gode kammerater omkring sig og de har det fint sammen.

Jeg holder meget af disse billedsammenkomster. Oliver læser teksterne højt på spansk og jeg forsøger at følge med, så godt jeg kan. Forleden læste han påskedags evangelium fra Matthæusevangeliet 28,1-8. Med klar stemme læste han om den døde i graven. ”No está aquí” lød det: ”Han er ikke her”. Fortsættelsen lyder som bekendt: ”Han er opstået, som han har sagt”. Som graven blev åbnet, skal også vores liv åbnes. Det betyder, at der er liv og lyspunkter midt i al tvivl og ængstelse. Et af disse lyspunkter ligger forude: En dag skal Carla, Lucia, Oliver og jeg mødes. Rigtigt og virkeligt. Ansigt til ansigt. Til te, kaffe med fløde og masser af biscuits. Hvilken glæde.