Ved sognepræst Marie Louise Østergaard-Hansen, Lindevang Kirke, Frederiksberg

Nådeshilsen: 

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Far og Herren Jesus Kristus.

Evangelielæsning:
Evangeliet skriver evangelisten Johannes:

Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.« Johannesevangeliet 10,22-30x

 Prædiken: At stå sammen - enheden og fællesskabets betydning

Det er en interessant tanke, om vores forståelse af begrebet staten har fået en ny betydning og rolle på det seneste?

Vi ser  dagligt nyhederne og følger som “lydige får” sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Hver gang en myndighedsperson træder frem på skærmen, så lytter vi.

Det er blevet tydeligt, at vi ikke kun er borgere i et samfund med rettigheder, men også med pligter.

Vores fornemste pligt er det fortiden at holde afstand!

Det er noget, der strider imod vores menneskelige natur, men vi holder afstand af hensyn til fællesskabet

 ————-

Jesus skal ikke holde afstand til sin far i dag. For han og faderen er eet.

Søndagens tekst udlægger hvad det vil sige, når Jesus siger: Jeg og Faderen er eet.

Jøderne slår ring om Jesus på tempelpladsen. De er ikke enige i hans udlægning og forståelse af hvem Gud er.

»Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud«, lyder deres anklage.

For Jesus handler det om at tydeliggøre sin identitet, for hans handlinger er tegn på, hvem han er.

Jøderne ser det anderledes. Ved at sige ‘at jeg og faderen er eet’, gør Jesus sig selv til Gud!

Mellem Gud og Jesus er der ingen afstand, ingen forskelle eller barrierer - kun nærhed og lighed - een utvetydig og sammentømret enhed, som kort kan sammenfattes med ordene: Alt mit er dit! - de ord beskriver en grænseløs og altomfavnende kærlighed. En fars kærlighed til sin søn.

Jøderne vil ikke have del i denne altopofrende kærlighed

Jøderne holder afstand til Jesus, for de har ikke tillid til hans ord.

Vi må have tillid til hyrden og evangeliets ord, fordi ordene rækker os løftet om

- et evigt liv (et lys efter mørket)
- at mennesker ikke skal gå til grunde
- at Gud selv vil slå følgeskab med os og lede os til det stille vand.

 ——

 Så vores åndelig føde behøver vi ikke holde afstand fra.

Jesu ord giver os nyt håb for fremtiden, i en tid karakteriseret ved ensomhed og afsavn fra det fælles.

Det vi alle savner: Vores familie, kolleger, venner, afslappetheden og grinene, en frihed der ikke eksisterer nu!

—-

Mennesket har ligesom fårene flokmentalitet, vi følger flokken og flertallet med en hyrde der går forrest.

Vi har i denne tid stor tillid til vores verdslige hyrde, staten.

Det er interessant, hvor autoritetstro og lydhøre vi i grunden er.

Jeg tror næppe det er fordi vi er uselvstændige eller dumme får, eller fordi vi blidt følger hyrden, men fordi vi bevidst har valgt at kæmpe på livets side og ønsker det allerbedste for vores nærmeste og fællesskabet.

Vi ønsker at tjene næsten og vise nærhed, nærvær og omsorg overfor dem vi deler vilkår, ligheder og samfund med. Og det på tværs af partifarve og religiøs overbevisning. På trods af afstand og forskelle!

Sådan står vi sammen som en enhed i ånden - som Jesus står sammen med sin far i dag - og hyrden står sammen sin sine får.

Fordi menneskers ve og vel kommer først og fællesskabet, tilliden - ja kærligheden er det vi i sidste ende lever af - det er ‘kampen for livet’ vi i en krisetid er nødt til at stå fast på.

I denne tid viser vi offermentalitet, som vor Herre selv, der i påsken besejrede det onde og mødte lyset og livet på den anden side.

Tanken om en opstandelse og et nyt liv er en livgivende tanke, der sammen med hyrdebilledt giver lys og håb i disse dage.

Amen

Kirkebøn:

 Lad os bede

Du, den gode hyrde, der i dag viser os hvordan din kærlighed er forbundet med din søn og os. Gør os til hyrder for hinanden, så vi drager omsorg, medmenneskelighed og viser udelt kærlighed til hinanden.

 Gør os kreative og nytænkende, så vi på trods af karantæne kan tænke ud af boksen og række ud til både os selv og verden.

 Giv vores statsledere mod og styrke til at tage de rigtige beslutninger. Pas på vores Dronning og hele hendes hus. Lad din kærlighedssky svæve over alle familier, der har brug for fornyet respekt og overbærenhed i de små hjem og i den store verden.

 Ræk os dit ord og lad os høre din stemme når du siger:

 Alt mit er dit!

 Lad os føle din nærhed og mærke det bånd, der binder os sammen som brødre og søstre - som et stort verdensomspændende fællesskab af ligeværdige individer.

 Et fællesskab der rækker ind i tid og rum med dig i hånden og med udsigt til åbne vidder i solopgangens morgenlys.

 I Jesu Kristi navn, amen.

 Fadervor:

Fadervor, du du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn,

komme dit rige, ske din vilje

som i himlen, således også på jorden

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen

Velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig!

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

Amen

Afsluttende salme: Den Danske Salmebog nr. 234: Som forårssolen morgenrød