Af Karin Franijeur Znaider, Sognepræst i Solbjerg Kirke

Vi er i Helligtrekonger tiden. En smuk og håbefuld grøn tid, i hvert fald i kirkeårets kalender og hvor der benyttes messehagler er de grønne. Som legendestof er fortællingen om ”De Hellige Tre Konger” elsket. Ifølge nogle traditioner har de endda navne: Casper, Melchior og Baltazar, og de er af forskellig etnicitet og har forskellige aldre. Men i selve fortællingen bliver hverken ”konge” eller ”tallet tre” nævnt. Der står i virkeligheden kun ”nogle vise mænd” fra Østerland.

Men med sin symbolik og øjensynlige modsætninger har fortællingen været til stor inspiration for mangen en prædikant. I Grundtvigs pragtdigt ”Dejlig er den himmelblå”, siger han bl.a.: ”Vi har og en ledestjerne”.

Naturligvis har kristne opfattet Kristus som troens ledestjerne. Symbolikken er jo lige for. Men der er et problem: en stjerne er tavs. Den siger ikke noget ligesom et nyfødt barn (Jesus) heller ikke kan gøre sig forståelig verbalt. Fortællingen viser også, at man trods ledestjerne kan gå vild.

De vise mænd for vild, trods visdom og ledestjerne, eller i hvert fald tænkte de aldeles konventionelt, for da de er tæt på målet drejede de af ved slottet. Selvfølgelig ud fra den tanke, at en kongesøn fødes på et kongeslot! Vismændene skulle altså lære, at den sande kongesøn fødes i en stald. Belærte drager de så hjem ad en anden vej! Mickey Gjerris, som er teolog og forsker i bioetik ved Københavns Universitet, har for nyligt udgivet en bog, hvis titel er ”Upraktisk håndbog i lysegrønt håb”. Den handler om hvordan vi kan tænke og agere ansvarligt og håbefuldt i forhold til den krise klimaet er i.  Der minder han os om Løgstrup og især om ”Den etiske fordring”. Grundtanken hos Løgstrup er, at vi altid bærer noget af et andet menneskes liv i vores hænder! Fordringen gælder altid over for et andet menneske, og man kan ikke forvente sig at få noget igen! Men også fordringen er tavs. Den fortæller ikke, hvordan eller hvad du skal gøre.  Den er præcis som stjernen i fortællingen! Og ligesom det lille jesusbarn! Så det er i tavsheden, du må finde dine svar. Men, siger Gjerris – der er en verden til forskel, når man har Kristus som ledestjerne. For da har du håb, et lysegrønt håb, at gå med. Vores liv som kristne er en pilgrimsvandring. At vandre med Kristus som ledestjerne, siger han - kan være med til, at vi finder nye veje at gå ad!