Martin Elvstrøm-Vieth, Godthaabskirken

…Villum, står der nu på skilte og søjler. Pas på Sophia, i bagruden på busserne. De er nye i trafikken, begrundes det, og beder os om at holde et vågent øje med dem, nu hvor deres første skoledag står for døren. Det gør vi så. Vi passer på Villum, Sophia og deres nye klassekammerater. For ikke at glemme deres forældre. Pas på min far, står der flere steder omkring vejarbejde, nogle steder med tilføjelsen + mor. Ja, opfordringen ”pas på hinanden” er indirekte at finde på ethvert skilt, der vil have også til at køre langsommere. Og er med det ikke blot rundet af regler, der skal sikre et samfund mod kaos. Nej, hvis man ser godt efter, kan man finde spor af intet mindre end De Ti Bud. For ikke at glemme Det dobbelte kærlighedsbud, Jesus sammenfattede dem i.  Begge dele vil jo passe på Villum, Sophia og alle os andre. De vil værne om vores liv som et skilt, der kræver, at vi ikke kører mere end 50 km/t.

Der findes godt nok ikke trafikregler i Bibelen. Det hurtigste æsel løber trods alt ikke mere end forpustede 50 km/t. Til gengæld manglede der ikke færdselsregler i Romerriget. Jerusalem havde på Jesu tid flere ensrettede gader, parkeringszoner for ikke glemme forbud mod oksekærrer i dagtimerne. Det var selvfølgelig et spørgsmål om orden. Køretøjerne var heller ikke så voldsomme. Det blev de til gengæld med tiden, og i 1800-tallet kunne damptraktoren skræmme englænderne så meget, at der kun måtte køres 3 km/t i byerne. På landet fik man dog lov til at give den gas og hævede fartgrænsen til 6 km/t, men så skulle der også gå en mand 50 m foran og vaje et rødt flag.

I dag ser trafikken noget anderledes ud. Med Storm P´s ord er den fyldt med ”cykel-bøller, bil-bøller, finger-bøller og mange andre slags bøller, der terroriserer byen.” ”Den nobleste mand,” skriver han, ”kan når han sidder ved et bilrat blive et pragteksemplar af en tølper.” Derfor skal der passes ekstra på Sophia, Villum og hvem der ellers måtte vove sig ud i Frederiksbergs tætte trafik. ”Pas på,” siger skiltene om nye såvel som gamle i gårde - på hver deres måde med et strejf af Guds beskyttende  bud i sig. De giver os nemlig at se os selv i den dybeste relation. Vi er nemlig aldrig kun os selv, siger de, men derimod altid hinandens ansvar, også i trafikken. Derfor er de der, skiltene, med alle deres bibelske undertoner. Som et værn mod kaos, ja, men endnu mere for at passe på det sårbare liv. Så pas på Villum og Sophia, deres mor og far. Bare så de ikke møder Storm Ps tølper på deres vej, men det nobleste menneske.