Charlotte Cappi Grunnet, studenterpræst på Frederiksberg Campus og præst i Sankt Thomas Kirke

Åhhh frihed! Åhh færdig med pres og eksamener synger det i alle de unge studenter, der i den sidste uge har kørt hujende og glade gennem gader og alléer i de pyntede studentervogne. Lige dér kan alt lade sig gøre – også selvom man ikke fik det ønskede gennemsnit. Lige dér ligger verden åben. Glæden og energien brøler ud i bybilledet. Jeg har vinket og råbt tillykke. Jeg under dem virkelig denne stund. Nyd det nu. For jeg husker selv, hvordan den samme frihed nogle måneder senere pludselig var angstprovokerende. Hvad nu? Mange valg, hvilken fremtid?  Men lige dér på vognen med deres huer på, dér er der pause – pause til glæde, fælles skrålen og dans. Dér er frihed fra pensum og dårlig samvittighed, frihed fra at blive vurderet med et tal fra karakterræset. Eller hvad?

Det vækker nemlig min forundring, at lige så snart de har frihed for vurderinger og sammenligninger, så kører samme struktur videre – nu blot i studenterhuerne. For her har udviklet sig et omfattende sæt regler, hvor man kan få udmærkelser og ekstra tegn i sin hue. Konkurrencen stopper ikke. Fx skal tallet fra den sidste eksamen skrives i guldlogoet i huens for - og det er forstås flottest med et 12-tal. Og alle dem, der har fået 12 i sidste fag skal løbe efter studentervognen til første stop.  Sjovt hvis det kun er et par stykker der skal løbe, men øv når tilfældet er, at der kun sidder 5-6 tilbage til skue i vognen. Og det fortsætter: studenten med det laveste karaktergennemsnit skal give øl til hele klassen. Studenterhuens hagerem skal benyttes af studenter, som har fået under 02 til en eksamen.  Karakterer er med selv den dag, de skal fejre, at de fælles er kommet i mål og eksamensbeviset er i hus. Men den ekstreme fokus på karakterer er åbenbart ikke så let at slippe. De er skolet godt.

Gør oprør! har jeg lyst til at råbe til dem. Og heldigvis virker det som om, at når de har været forbi de første forældrestop og de står hujende og dansende på vognene i fælles glæde - og nu kun kan få hakker og tegn i huen, hvis de kan drikke en kasse øl inden solopgang eller hopper i vandet kun iført huen eller har sex med huen på... -  ja, her virker det som om, at de for en stund lader ræset bag sig og overgiver sig til livet og hinanden.