Christina Mertz Fundrup, præst ved Sct. Thomas og Godthaabskirken

Citatet fandt umiddelbart genklang i mig. Det skulle være udtalt af maleren Vincent van Gogh. Og uden helt at vide, om det reelt er ham, der har udtalt det, eller hvordan hans gudsforhold i det hele taget var, så befandt jeg mig utrolig godt i disse ords selskab.

Der er en overordentlig generøsitet i dem. En åbenhed. Nysgerrighed. Og lige præcis så overvældende en livskraft, som jeg forestiller mig, der må være i Guds væsen.

Sætningen taler ikke ud fra et stift regelsæt, der vil forsøge at holde styr på den ustyrlige Gud. Men om et fortsat nyfortolkende, vitalt gudsbillede, der inddrager os mennesker på en meget direkte måde.

Vi står midt i to store vigtige valgkampe i disse uger. Og her drejer debatten sig meget langt hen ad vejen om det, vi ikke vil have. Om de mennesker vi ikke kan lide. Om den religion vi ikke kan tolerere. Der må i denne valgkamp gerne tages uhyrligt skrappe midler i brug. For nu er det nok! Her ser man gerne et hermetisk lukket Danmark, der ruller filmen tilbage til de ”gode gamle dage”, hvor der var styr på tingene, og hvor alle lignede hinanden.

Spørgsmålet til sådan en ”nej-politik”, der vil ”føre os tilbage”, er imidlertid hvad den vil føre os tilbage til. Er der mon konsensus om, at det er til den gode, gamle bronzealder? Middelalderen? Eller sågar til den drømmeagtige tilværelse i Paradisets Have, hvor der ikke var nogle kontraster, nuancer eller skarpe kanter at skære sig på?

En klog kvinde sagde for nylig til mig, at man altid skal vogte sig for mennesker, der lover én en verden uden kaos. Kaos er et livsvilkår. Vi slipper ikke. Uanset hvor meget vi på papiret eller genetisk ligner hinanden. Van Gogh citatet kunne også omskrives til: ”den bedste måde at kende Gud, er at læse mange bøger”. Altså: forsøg at lade være med at kaste rundt med bøgerne, at smøre dem ind i bacon – eller at brænde dem af, men sæt dig ned og læs dem i stedet. Verden, samværet med andre mennesker, diskussionerne, ja, livet bliver utrolig meget større og rigere af at fordybe sig i andres nedskrevne tanker og historier. Det er ikke alt, man vil være enig i. Men diskussionen vil blive desto mere nuanceret og dyb.

Følg derfor ikke blindt de smukke, nemme ord om fravær af kaos, men søg efter at manøvrere i kaos, med din sunde fornuft og med kærligheden til mange ting i behold.