Annette Molin Brautsch, Flintholm Kirke

Det er lige nu, i denne forårstid, at konfirmander over hele landet springer ud i hvide kjoler og flotte jakkesæt. Der bliver sunget salmer, bedt fadervor og sagt trosbekendelsen med høj styrke af unge stemmer. I dagene op til selve konfirmationen, sidder jeg og vælger et skriftord fra Bibelen til hver enkelt konfirmand. Andre præster lader konfirmanderne vælge det selv, så det er lidt forskelligt. Men det lille ord har stor betydning, og jeg tror faktisk, at mange af os, som for længst er blevet konfirmeret, kan huske det ord vi fik af præsten. Et lille verbalt lys, der skinner på livets vej, kan man sige.

At blive taget alvorligt med et særligt opløftende ord, betyder utrolig meget for konfirmanderne, der er i en særlig fase af deres liv, som både er skøn og hård. Skøn, fordi det er en sjov tid at være ung og på vej og hård, fordi de konstant måler sig med andres og egne forventninger.

I min konfirmationsundervisning i år, har jeg derfor valgt at prøve noget nyt. Jeg har givet de unge en ”timeout” fra forventningspres, undervisning og mobiler. 15 minutters meditation ca. hver gang. Alle har lagt sig på en kirkebænk, hvor ingen kan se dem, og med kirkeloftet som udsigt, bare slappet af. I hånden har de haft en såkaldt ”Kristuskrans”, som er en lille perlekrans med forskelligt farvede perler, der symboliserer noget, der har med den enkelte og Gud at gøre.

Dvs. der er fx en ”Jegperle”, nogle ”stilhedsperler”, en ”ørkenvandringsperle”, en ”Gudsperle”, en ”bekymringsløshedsperle” og to ”kærlighedsperler” for hhv. den kærlighed du giver eller modtager.

Med dagens perle mellem fingrene, har vi holdt en meditationsstund, hvor de unge har kunnet tænke sig med eller falde hen – for det er tilladt at falde i søvn, og det er der altid en, der har gjort…

Konfirmation rimer på meditation – og da jeg fornylig spurgte konfirmanderne om det havde været for meget eller for akavet, så svarede de entydigt, at det var så dejligt, at de gerne ville have haft endnu mere tid til det.

Mere tid… mere ro… det kan kirken give, og så summer den i øvrigt også af masser af grin og fnis og fine fælles oplevelser, når der er konfirmandundervisning.