Sognepræst Michael Brautsch, Frederiksberg Sogn 

Frederiksberg er en hel by. Her bor fuskeren og den retskafne, her er det helstøbte og det fragmentariske og her er både facaden samt det, der skjuler sig bag masken. Det er forskellene, der giver helheden. Det er ikke attråværdigt, at en stor by er skruet sådan sammen, men sådan har det altid været. Sorrig og glæde vandrer sammen i vores julepyntede og smukke kommune. I disse dage er den pyntet med guirlander, og gamle venner på gløgg aftaler på byens mange smukke cafeer og restaurationer, hvor julegaver og udsalgsønsker bliver udvekslet og diskuteret. Jo, vi bor i en smuk by – men når der er solskin, så er der uundgåeligt også skyggesider. På en travl og hyggelig december dag kan man godt glemme, at der også på Frederiksberg findes borgere, der er kommet i en udsat og skrøbelig livssituation; den hjemløse, den psykisk syge eller stofmisbrugeren og den prostituerede. Der er fyldt op på byens herberger og væresteder, og som det lyder i juleevangeliet: hvis der ikke er plads eller muligheder på byens kroer, så må man tage til takke med stalden, dvs. en baggård, et halvtag eller en sofa hos en bekendt, hvis man er heldig. De unge fylder til stadighed mere i udsatte statistikken, så fødekæden er intakt til et liv i usselhed.

Men hvordan vil vi gerne indrette vores by i fremtiden? Hvordan ser det ud med sammenhængskraften, og kan vi få plads og skabe muligheder for flere, også de skæve, der ikke lige magter at passe ind i de støbeforme, vi andre hoppede ind og ud af? Hvordan er sammensætningen af boligmassen, eller spurgt på en anden måde: hvordan kan vi sikre, at alle kan få tag over hovedet et sted, hvor der er tryghed, gode omgivelser, ro og menneskelig varme?

Frederiksberg er en dejlig by, en af de bedste i Danmark. Men vi kan gøre mere for de mest udsatte i byen. Og det er ikke blot vores bys politikere der kan gøre noget, det kan du og jeg også. Måske giver vi lidt penge til et godt formål, måske lægger vi timer og kræfter i frivilligt arbejde, måske giver vi os tid til at få en snak med den ensomme, den udstødte, den forvirrede. Det kræver et åbent sind og en tilgang uden fordomme. For nogle gange skal der gøres rigtig meget – ændres procedurer, bygges boliger eller skaffes politisk vilje til at omfordele goderne. Andre gange er de små ting de mest værdifulde. Frederiksberg er en hel by - lad os også gøre den til en mere rummelig by.