Af sognepræst Michael Brautsch, Frederiksberg Sogn.

Livet skal med jævne mellemrum, og ikke for sjældent, tages op til revision. Det kan blive lidt hasarderet, hvis det foregår lige midt i en stormende forelskelse eller umiddelbart efter en tragedie har ramt. Det er ikke sikkert man da har muligheden eller evnen til at se tilpas nøgternt på tilværelsens mange mulige hoved- og biveje. Men sommerferie, og weekendture ud og væk fra det vante, er ideelle til at se det hele lidt ovenfra! Pause. Timeout! Ud i naturen eller ind i en storby. Måske skal rejsen foregå hjemme i stuen med slukkede digitale enheder. Alle steder kan bruges.

 Livet skal efterses, både krop og sjæl, og helst når der ikke er fare på færde, i forholdsvis uforstyrrethed og med omtanke. For når bilen først skrider ud på den isglatte vej, eller når katastrofen nærmer sig den varme havegrill, så skal der handles på rygraden. Man kommer bedst fra kaos til ordnet kosmos gennem det kontrollerede og nøje indøvede. Det ved enhver, der har forstand på førstehjælp.

 Men ikke så mange har lært glatbanekørsel, og enhver tåbe kan jo grille, hvad skadestuerne også kunne melde om i sommervarmen: en del tossehoveder grillede faktisk, for katastrofer sker ofte i situationer, vi ikke er øvede i.

 Det er ikke først ved vores kæres respirator, vi skal tage beslutningen om, hvorvidt vi er for eller imod organdonering, og det er ikke først ved den ikke-planlagte graviditet man skal overveje, hvorvidt det er en god ide at blive forældre: Her mangler roen, og dermed kontrollen. Et valg skal jo altid tages, men det går sjældent godt, når det skal gøres i en tilstand, hvor alt ligner kaos.

 Livet bør løbende tages op til revision. Hvad er det vigtigste i mit liv? Hvilke drømme og ønsker har jeg for mig selv og dem jeg har kær? Hvorledes skal jeg indrette mig med familie, arbejde, venner og fritidsinteresser? Hvad bygger jeg på, og hvor store omkostninger er jeg villig til at betale for det liv, jeg ønsker? For alting har en pris; det være sig den tid der bruges på den pågældende aktivitet, den tålmodighed jeg kræver fra min elskede, det afsavn ethvert valg giver, samt den økonomiske konsekvens af mine handlinger. Hver gang jeg vælger noget i livet, så fravælger jeg noget andet; der er altid en regning, der skal betales. Det kan man nok få mindst én doven sommerdag til at gå med at tænke over.