Karl Kobberø bor i min opgang. Han er manden, der altid er glad og fløjter. Alle i opgangen kan hører ham, når han er på trapperne. Han er ikke typen, der brokker sig ”for så kommer man ingen vegne”. Karls kerneværdi er ro og han skaber ro i kaos, når han graver sig ned i sine projekter. For mange år siden læste Karl i et teknisk magasin om en mand fra Fyn, der beskrev en enhed, der kunne pasteurisere vand via solenergi, så man kunne få sikkert vand, ikke rent vand, men vand man ikke blev syg af at drikke. Enheden kunne potentielt gøre stor nytte, men den var for avanceret og alt for dyr i produktion. Vandprojektet skulle løses på en anden måde, det skulle være anvendeligt for den, der har behovet. Og behovet var der, og er der.

På verdensplan har 2,2 milliarder mennesker ringe eller ingen adgang til rent drikkevand i deres hjem. UNICEF skønner at 700 børn under fem år hver dag mister livet på grund af sygdomme forårsaget af beskidt vand, dårlig sanitet og hygiejne. Og det var her, at Karl så enheden som en mulig løsning. Karl mødtes med manden fra Fyn. De gik sammen med tre partnere med hver deres specialviden og sammen udviklede de enheden fra et avanceret til et simpelt produkt, så det blev økonomisk muligt at sætte enheden i produktion. Og samtidig blev produktionen flyttet til Afrika. Enheden skulle distribueres af lokale NGO´er, sådan at dem med behovet kunne få dækket deres daglige forbrug af vand.

Vandet blev drikbart ved 65 grader og der skulle kun bruges solenergi og en to liters flaske. Enheden var udviklet sådan, at man kunne spare på resurserne – man skulle ikke hente brændsel for at koge vandet. Enheden gjorde stor nytte og ændrede livet for mange mennesker. Den var udviklet så simpelt, at den kunne betjenes af skolebørn. Karl søsatte derfor et skoleprojekt på de lokale skoler - når man ikke får vand og mad får man en dårligere indlæring - der blev udvalgt en klasseduks, der på skift skulle lave drikkevand på enheden til klassen og overskuddet af vandet kunne de tage med hjem. Og på den måde kunne enheden være med til at løfte samfundet nedefra. 

Enhederne og knowhow blev solgt via NGO’er – det var ikke profitabelt, men det havde heller aldrig været meningen. Karl vil gerne give noget tilbage: ”Vi skal ha’ formidlet vores specialviden til mennesker, der ellers aldrig ville komme i nærheden af den og være med til at sikre rent drikkevand i de lande, hvor rent drikkevand er en mangelvare. Det er vigtigt, at ilandene formidler deres viden til ulandene”. For Karl handler det også i sidste ende om en særlig livsindstilling: ”man har det sjovest, når man møder andre mennesker med positivisme”. 

Sognepræst Bettina C. Tranberg, Sct. Lukas kirke