Nu er halvdelen af vinteren gået. Jeg kan selv mærke et dybt indre suk af lettelse ved at skrive de ord. Det er sådan set tåbeligt at mene noget om årstiderne, for er der noget, et menneske ikke kan ændre noget ved, så er det årstidernes skiften. Men jeg bryder mig ikke meget om vinteren, der er bleg om dagen og alt for mørk om natten, alt for længe. Men nu er halvdelen gået. I morgen den 2. februar er det kyndelmisse. Ordet betyder lysenes messe. Nu tænder vi lys i takt med, at naturens lys stiger og heldigvis æder af natten.

Kyndelmisse er en gammel kristen helligdag, der blev afskaffet i 1770 sammen med ti andre helligdage. Der var ingen overenskomstforhandlinger den gang, så det var nok kun Christian den 7. og hans hoflæge Struense, der skulle blive enige om det. Jeg ved ikke, om de huskede at spørge landets biskopper. Hvis de gjorde, ville de gejstlige ledere nok have sagt det samme som biskopperne siger om afskaffelsen af Bededag anno 2023: Hvad der regnes for helligdage, er en kirkelig sag, som politikerne ikke skal blande sig i. Men hvad der skal være fridage, har kongen/regeringen/folketinget/arbejdsmarkedets parter selvfølgelig ret til at afgøre.

Selvom kyndelmisse blev afskaffet som helligdag for 250 år siden, så har det ikke hindret folkekirken i at markere dagen som en hellig dag. Især de seneste år er der dukket flere og flere særlige lysgudstjenester op, og nogle steder holder man dåb af kommende konfirmander. At det ikke er sådan lige at udrydde en helligdag hænger sammen med, at mennesker har brug for ritualer og højtider. Vi holder faktisk meget af gentagelser. Vores stakkels hjerner hviler så godt ved, at noget bare er, som det plejer at være. Samtidig er ritualer og helligdage en måde, hvorpå vi kan lægge den nødvendige distance til vores liv, så vi kan se det – få øje på det igen. Helligdage trækker os ud af hverdagens sommetider lidt bevidstløse gænge og siger se! Se dit liv. Se, hvor godt det er. Eller se, hvad der trænger til at få lidt opmærksomhed.       

En biskop sagde engang, at man kan spise sig til troen. Andestegen er en del af julen og lammet af påsken. Ved kyndelmisse skal vi spise suppe, pandekager med øl og stuvet hvidkål med flæsk og pølse. Og læg mærke til vejret den 2. februar. Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden, så kommer foråret snart. Så er det bare om vi kan finde 19 kællinger på Frederiksberg. God kyndelmisse!

Provst Kirsten Jørgensen