Der er flere engle, end der plejer op mod jul. De er klippet i papir og hænger i vinduer og på juletræer. Selv har jeg fået en i glas. Jeg har fået den af en, der har levet store dele af sit liv på gaden. Jeg spurgte, om hun ikke selv havde brug for den, men hun syntes åbenbart, at præsten også kunne have brug for et englebesøg.

 For nogle år siden blev en mor interviewet ved en juletræstænding. Hun var vred. Træet var smukt, lysene skinnede, men juletræstændingen var blevet ledsaget af en tale, der godt nok handlede om træet og lysene, men også handlede om det, der sker ude i verden og det der sker herhjemme – om uro, konflikter, kriser. Moren syntes ikke, det var passende. Hun sagde, hun var kommet med sine børn for at synge Søren Banjomus.

 Man kan jo sagtens sætte sig ind i det. Hun ville glæde sine børn. Hvem ved, måske var det dagens lille helle for dem, og så fulgte verdens problemer alligevel ufrivilligt med. Engang imellem kan man godt have brug for at glemme lidt, holde en pause for bekymringerne. Men samtidig kan Søren Banjomus også komme til at lyde skinger, hvis man forsøger at overdøve det svære med den.

 På mit skrivebord står nu en engel. Den siger ikke så meget, men den er der. Engle er vist i det hele taget lidt fåmælte. De begrænser det nok til det vigtigste. I Bibelen siger de ”frygt ikke”. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Og ville også lyde skingert, hvis der i det lå en afvisning af det, der er svært. Men man kan også høre det anderledes, som en anerkendelse af at frygten faktisk er der, men at der også er andet end den.

 Måske er der en grund til at glæde og græde rimer på hinanden, som en påmindelse om, at de to ting sjældent er langt fra hinanden og vigtigere endnu, at de godt kan eksistere side om side. At det er muligt at fejre jul og hygge sig, selv om der er noget, der også bekymrer. Det svære er en lille smule nemmere at bære, når vi deler det. Angsten mister noget af sin kraft, når vi taler om den. Det gør kun glæden dybere, at den ikke tysser på frygten, men taler ind i den.

Sognepræst, Christiane Gammeltoft-Hansen, Lindevang Kirke