Er julen begyndt at begynde tidligere? Ikke med hensyn til julepynt i gader og butikker, for jeg husker, at juledekorationerne engang blev sat op umiddelbart efter efterårsferien. Det er heldigvis ikke tilfældet mere. Men hvornår begynder juletiden? Tager jeg fejl i, at første søndag i advent antages at indlede julen? Så er hele december jul og kulminerer juleaften, for at være forbi anden juledag. I hvert fald varer julen ikke længere til påske, ikke engang til fasten. Selv Helligtrekonger er lang tid efter, at julen er bragt til ende.

Det er der for så vidt ikke noget i vejen med, var det ikke, fordi adventstiden dermed blev fortrængt. Adventstiden er ventetid. Tiden, hvor man ser frem til det, der skal komme. Men det kan være svært at vente. Så begynder man hellere festen tidligere, så alle forberedelserne i december måned i sig selv bliver en del af julehøjtiden sammen med julemarkeder, julefrokoster og julekoncerter. Julen er ikke det, man venter på og glæder sig til. Man ser blot frem mod højdepunktet juleaften, hvorefter det er forbi. Adventstiden forsvinder, hvis man går i gang med julefesten for hurtigt.

Hvis det er sådan, er det lidt ærgerligt, for ventetiden skulle bruges til at glæde sig til det kommende. I den skulle man besinde sig på, hvad det er, man venter i december. Mens mørket bliver mørkere, og kulden koldere, kan man overveje, hvad man her brug for. Måske også tænke over, hvorfor det er værd at vente. I stedet for at springe lige ud i festen, får man i adventstiden lejlighed til at glæde sig, så man er klar til at tage imod det, man håber på. N.F.S. Grundtvig udtrykker det i salmen ”Skyerne gråner”, når han både fremstiller usikkerheden, der er forbundet med enhver ventetid, hvor glædelig den end er, og opfyldelsens betydning for den, der venter: ”Hjerterne vakle, når højt de banke, / drages til fuglenes spor, / lyset dog sejrer, den mørke tanke / flygtende synker i jord. / Derfor bære blus vi med glæde!”

Grundtvig ved, at vintermørket sætter sig spor i tankerne. Hjerterne vakler, når de længes bort. Men lyset sejrer. Det er i forventningen om det, at vi selv skal bære lyset frem i den mørke tid. Julelysets gennembrud er ikke kulminationen på tiden op til juleaften, for noget nyt bryder igennem i julen. Også det formulerer Grundtvig i samme salme: ”Bethlehems barnet i krybberummet / det er den evige vår, / troende hjerter det har fornummet: / jul gør lyksaligt nytår! / Derfor bære blus vi med glæde!”

”Fornummet” er et ord, der bruges alt for sjældent. Det er en gammel form af ”at have fornemmet”. Og det er sagen. I adventstiden fornemmer man, hvad der kommer, så man kan glæde sig til det. Det skal man give sig tid til.

Jesper Tang Nielsen, Immanuelskirken