Jeg elsker byens lyde. Lyden af cykler, biler, ringeklokker, horn, hujende børn, voksensamtaler, solsortefløjt, kurrende duer, hjem-is og kirkeklokker. Kun én morgen i ugen er der en søndagsstille ro. Når jeg cykler til Sankt Thomas eller Sankt Lukas kirke for at stemme sindet til gudstjenesten, møder jeg allerhøjest et par fædre med klapvogn, der har givet kæresten lov til at sove en ekstra time eller to.

 Og så er der udrykningskøretøjerne. Lægeambulancer, hjerteambulancer, politibiler med   blå blink og en brandbil i ny og næ. Efter mange år i provinsen er Frederiksberg og København også lydligt en anden verden. Når der var udrykning i mit gamle sogn, i Vejlø ved Næstved, hvor Gavnø slot ligger, så holdt alle vejret. Hvor skulle ambulancen hen? Hvor holdt den stille og hvor længe? Hvordan kørte den derfra – med eller uden sirene? I byen er ambulancernes hylende sirener blot én af byens mange lyde. Og der er udrykning mange gange om dagen. Folk fortsætter uanfægtet deres samtale, ingen løfter hovedet fra to go-koppen. Vi bor mange sammen og tættere sammen, men der er større afstand mellem os.

 Og så er der helikopteren på himlen. En af byens sidst tilkomne lyde. Landingsbanen er placeret på Rigshospitalets tag i 20. etages højde. Den blev indviet i november 2007, den fylder 15 år i år. Den armygrønne helikopter med de ambulanceskriggule døre er lægebemandet. Akutpatienter fra hele landet transporteres til Rigshospitalet via helikopterplatformen. To gange dagligt i snit og på alle tider af døgnet flyver helikopteren hen over vore hoveder med sin tunge, hakkende lyd. Den minder os om vores dødelighed. Hver gang bakses der med et liv deroppe. Og hver gang står mit hjerte stille. Måske du, kære læser, har det lige sådan?    Helikopteren på Rigshospitalets tag forener det delte Danmark. I min tid som præst i Sydsjælland landede den to gange i mit sogn. En ældre mand i det store parcelhuskvarter havde fået et alvorligt hjerteanfald. Helikopteren landede i hans baghave. Han blev bragt til Rigshospitalet og overlevede. Anden gang faldt lille Clara af hesten. Det var alvorligt, viste det sig. Hun havde en hjernetumor. Også hun blev hentet af helikopteren midt ude på en mark. Hun blev reddet den dag, men døde et halvt år efter - otte år gammel. Hun ligger begravet på Vejlø kirkegård. Måske er det derfor, at helikopteren på himlen sætter mit sind i bevægelse hver eneste gang.

Helle Bundgaard Poulsen, sognepræst ved Sankt Thomas og Sankt Lukas kirker