Måske er det, fordi pandemien har lært os, at alting kan blive aflyst med kort varsel, at dette forår synes særligt ladet med forventningens glæde. Sommeren står for døren, og planerne er mange. Store begivenheder forberedes. Tour de France kommer til København. Flag og bannere skal dække husfacader. Blomsterdekorationer skal farveafstemmes. Når feltet kører gennem gaderne, og helikopteren hænger i luften og transmitterer billeder til alverden, skal byen være sommerligt og festligt klædt i gult.

Imidlertid er gul en tvetydig farve. Den står for livsglæde og livsmod, fest og festivitas. Det er solens farve. Men den står også for det modsatte. Gul kan være falskhedens og forræderiets farve. På mange billeder af ærkeforræderen Judas, der forrådte Jesus for tredive sølvpenge, er han iført en gul kappe. Gul kan være sygdommens farve. I den elskede påskesalme om påskeblomsten skriver Grundtvig: ”Springer klart af gule lagen, livet frem med påskedagen”, for det gule lagen var på Grundtvigs tid ligklædet, som den døde var indhyllet i. Men det gule får en anden betydning senere i salmen, da det hedder ”Påskeblomst! En dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger”. Her er det gule bæger påskeblomsten selv, der er stået op af døde, så den kan give livskraft til den, der drikker af den. Grundtvig lader således det gule gå fra dødens ligklæde til blomstens livsglæde gennem den opstandelse, som er salmens omdrejningspunkt. For Grundtvig er det visheden om den, der ændrer den gule farve fra den dødeligt gustne gule til den livligt solskinsgule.

Måske er det af den grund passende, at gul bliver sommerens farve i København. For sommeren skal være fejringen af, at vi atter kan feste. Nu ved vi, at alle fester kan aflyses; at alle planer kan afblæses. Vi har prøvet, at forventningen blev til skuffelse. Derfor passer gult i år, for den farve bærer dobbeltheden i sig. Den er både falskhed og festlighed. Indtil festen finder sted, ved vi ikke, om forventningen skuffes, og det gule viser sig som forræderiets farve. Men når festen oprinder, vil de gule blomster minde os om, at livsglæden og livskraften er vendt tilbage på trods af, at de for en stund lå i gule lagen.

Jesper Tang Nielsen, præst i Immanuelskirken