Snart skal jeg i teateret. Jeg skal se den nye forestilling på Riddersalen: Jolly Weltschmerz, og i foromtalen lokkes der med en livskraftig, musikalsk og æstetisk hyldest til det besværlige og mirakuløse menneskeliv. Det handler om eksistentielle vilkår som ensomhed, fællesskab og frihed. Sådan skal det være at gå i kirke – nej undskyld i teateret. Men for øvrigt også i kirke, og Frederiksberg Kirke ligger jo lige midt i Danmarks Broadway – der er et teatermiljø rundt om flere gadehjørner: Betty Nansen med Edison scenen og Aveny-T, der har drømmen om at blive den nye nationalscene for unge. Her bliver jeg også nødt til at komme forbi en af dagene og møde den gamle rocker C. V. Jørgensen i teaterkoncerten, der bærer hans navn. Det skal nok blive ”det hele, lidt til og meget mere”.

Jeg har selv været draget af scenekunsten, inden jeg fik mit kald som præst, ligesom H. C. Andersen og Søren Kierkegaard, ingen sammenligning overhovedet, naturligvis. Men teateret drager os, med sit øjeblikkelige nærvær og de store og vigtige fortællinger. Vandringen på søen, de betroede talenter og den fortabte søn. For ikke at nævne Jobs skæbnefortælling og verdens skabelse og undergang. Nej, undskyld kære læser, nu røg jeg over i kirken igen – men den kan jo også det samme. Eller rettere: den har alle forudsætningerne.

Det var så tå krummende elendigt, da DR2 lod 3 reklamefolk i heldigvis dårligste sendetid i programmet ”Tro til salg”, behandle Folkekirkens højmesse som en vare, der skulle sælges på en smartere og mere indbydende måde. Med himmelvendte (!) øjne proklamerede de til indledning, at det jo var som at gøre afskåret kødpålæg sexet. Havde eksperimentet fra DR blot været satire eller revy, som vi gennem tiderne har haft så stolte traditioner for på Frederiksberg, men det endte som ikke-morsom satire. Så næste gang vil jeg gerne se forsøget blive gentaget af de gode folk på Storm, byens museum for satire og humor. Det kan kun blive bedre og mindre rullepølseagtigt.

Eller lad en teateranmelder gå Gudstjenesten efter i sømmene. Det gjorde Berlingskes anmelder Jakob Steen Olsen for to år siden, der i sin ”anmeldelse” skriver: ”Det giver god mening at se Gudstjenesten som en form for teater. Historisk udspringer teatret jo af religion. I middelalderspillene i Europa opførte man handlinger fra Biblen. Og før det, i antikkens teater, handlede det om gudernes gøren og laden. Så der er både et historisk og kulturelt slægtskab mellem kirken og teatret.” Sandt nok, og så gav han oplevelsen 4 ud af 6 salmebøger!

Sognepræst Michael Brautsch, Frederiksberg Sogn.