Det er ikke hver dag en kvinde fra 1300-tallet er på filmplakaten, sådan som Margrete 1., der levede 1353-1412, er i dette efterår i filmen af samme navn. Engang havde hun også sin egen vej på Frederiksberg – Margretevej. Men for at undgå forveksling med vejen af samme navn i Hellerup, omdøbtes Margretevej på Frederiksberg i 1927 til Suomisvej.

Det ville sikkert have glædet Margrete, at Finland (Suomi) fik en vej ved siden af de tre veje, der er opkaldt efter rigerne i den union, Kalmarunionen, hun formåede at samle og som holdt i 126 år - fra 1397 til 1523. Fordi Finland dengang var en del af det svenske rige.

Det var kaptajn P.G. Ramm, der omkring år 1876 anlagde og navngav vejene. Han valgte at bruge de poetiske navne for Danmark, Norge og Sverige, så vejene kom til at hedde: Danasvej, Norsvej og Sveasvej. Det passer fint til den poetiske placering ved Skt. Jørgens Sø. Her er der meget langt til de voldsomme kampe omkring Kalmarunionens tilblivelse, der vises i filmen og beskrives i Anne Lise Marstrand-Jørgensens bog om Margrete 1. fra 2020.

Har man set filmen, vil man kunne huske en lille skikkelse, der træder frem midt imellem de mange magtfulde personer. En dukkeagtig prinsesse af England ved navn Filippa. Hun blev trolovet med Margretes fostersøn, Erik af Pommern, og gift med ham i 1406 i en alder af 12 år.

Filippa har også fået en vej, Filippavej, ved siden af vejene opkaldt efter de tre riger, som hun blev dronning over. I årene 1423-25 var hun ikke blot dronning, men stedfortrædende regent, mens kong Erik var på pilgrimsrejse til Jerusalem. Ligesom Margrete 1. var hun tilsyneladende en klog og handlekraftig kvinde, og det udløste stor sorg, da hun kun 35 år gammel døde pludseligt på Vadstena Kloster.

Begge kvinder var tæt knyttet til den katolske tro og kirke, men fortsætter man turen langs Skt. Jørgens Sø, støder man på Martinsvej opkaldt efter den tyske kirkereformator Martin Luther, der 100 år senere gjorde op med den katolske tro og kirke.

Det vendte op og ned på mange ting i samfundet. Blandt andet blev Helligåndsklosteret inde i København nedlagt og omdannet til hospital, og det kom til at erstatte Skt. Jørgens Hospital, der siden 1261 havde ligget tæt ved den nuværende Skt. Jørgens sø.

Og på den måde kan en tur langs søbredden blive en tur gennem 300 års historie.

Helle Krogh Madsen, sognepræst i Frederiksberg Sogn