Af provst Kirsten Jørgensen

Så fik Frederiksbergs museum for humor og satire et nyt navn: Storm. Selvfølgelig inspireret af kunstneren og humoristen Robert Storm Petersen, kendt under kunstnernavnet Storm P, som har sit gravsted på Frederiksberg Ældre Kirkegård. En journalist spurgte engang Storm P, om han var religiøs, og han svarede: ”Ikke noget hængehoved i alt fald…men min alvor har måske nok sit udspring, ret beset, fra en religiøs følelse…Komikerens tungsind, det er en gammel erfaring, ender ofte i religiøsitet”. Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår, hvad han mente med, at komikerens tungsind ender i religiøsitet. Men det får mig i hvert til fælde til at tænke over, hvad kristendom og humor har med hinanden at gøre.

Jeg synes ikke, det er nogen god ide at slå op i Biblen for at lede efter vittigheder. Men jeg er overbevist om, at en kristen livsindstilling har en hel del til fælles med humoristens livsindstilling. For det første er det noget med at have øje for livets overskudsmomenter. Alt det, der får os til at trække på smilebåndet eller le. Så er det også noget med mangel på selvhøjtidelighed. Humoren og kristendommen trækker begge tæppet væk under det menneske, der er så stort i sig selv, at hun ikke kan få øje på de andre. Selvironien må være Guds gave til menneskeheden, for hold da op, det er svært at være et ordentligt menneske uden den evne. I ældre kirker kan man finde udskårne vrængemasker, som gør grin med os og lukker luften ud af os, når vi puster os op. Der findes fx en lige ved prædikestolen i den fine Holmens Kirke.

Men jeg tror også, at humor er forbundet med kristendom på en endnu dybere måde. De fleste kender vist Storm P’s flue, hvor han går tur på kirkegården, træffer graveren der sidder på kanten af en nygravet grav og konstaterer: ”Nå, man har nok fået lov at være lidt oppe i dag”. Der er både tragedie og komedie i kristendommen. Tragedie, fordi menneskets sorteste tilbøjeligheder afsløres som noget, der binder os og ødelægger liv. Men komedie, fordi der altid er håb. ”Det ender godt”, sagde salig Johannes Møllehave, der om nogen kunne sin Storm P. Det ender godt, fordi kristendom er at tro på, at der altid er liv, også når alt ser dødt ud. Vi får faktisk lov til at være oppe.

Kristendom er ingen slap-stick komedie. Men den er en komedie i den forstand, at den insisterer på, at med menneskelivet går det opad – opad i lyset.