Af Charlotte Cappi Grunnet, studiepræst på Frederiksberg Campus og sognepræst i Sct. Thomas Kirke

At fortælle om ensomhed, isolation og om at blive moppet eller bare aldrig blive inviteret med. At fortælle om at føle sig anderledes, være udenfor og om at have angst og ondt i maven. At fortælle om følelsen af ikke at eksistere, om selvhad og lysten til at forsvinde og om tanker om selvmord. DET kræver mod!

Det mod har de unge mennesker, der medvirker i teater C:NTACTs dokumentariske forestilling ’En som dig – fortællinger om ensomhed og isolation’. Disse unge er nok nogle af de modigste, jeg har mødt, og nogle af de mest inspirerende i måden, de tog livtag med emnet på og fælles brød tabuet om, at ensomhed er noget, vi står alene med. (Et fakta tal viser, at 125.000 unge føler sig ensomme ofte eller hver dag.)

Sammen med skoleklasser sad jeg denne formiddag i Edison teater dybt berørt og bevæget over hver medvirkende, der stod frem for os i salen og delte sin personlige historie både i fortælling, i digte og sange. Om at føle sig alene, anderledes, forkert, skæv i forhold til andres normer, om at føle man er i en glasklokke og ved at forsvinde. Man bliver ikke valgt til gruppearbejde, man går alene hjem hver dag, man inviterer til fest men ingen fra gymnasieklassen dukker op, man gør en dyd ud af at gå alene rundt, man overskrider egne grænser for at være med i et fællesskab, man forbliver i et usundt forhold, man mister en forældre, og sorg og angst sætter sig fast.  Alle meget forskellige beretninger, der havde ført til længerevarende ensomhed og udelukkelse.

Ensomhed som kortvarig tilstand kender vi alle vist - det er en del af det at være menneske, et eksistentielt livsvilkår, kan man sige. Men langvarig ensomhed, uønsket alenehed og negative sociale erfaringer gennem en årrække er nedbrydende og kan blive direkte livstruende.

Men der er måder at bryde den onde spiral på. Det satte de modige unge i forestillingen nemlig også ord på, da de fortalte om kampen for at finde deres vej til et liv med relationer og sammenhæng og til at acceptere at være den de er. Den udvikling er sket, fordi de har turdet dele deres tanker med andre, som har vist dem vej til nogle af de organisationer (f.eks. Ventilen), hvor man med andre unge kan få gode oplevelser og træne sociale færdigheder. Tak til de modigste unge for en dybt bevægende og lærerig fællesstund en sommerformiddag på Edison.