Annette Molin Brautsch, sognepræst i Flintholm Kirke

Facebookgruppen “Den digitale kirke” er gået fra 0-1700 medlemmer, siden Danmark i marts måned lukkede ned. Ansatte og frivillige ildsjæle fra både folkekirken, frikirkerne og valgmenighederne fik alle den samme udfordring: hvordan optager man en gudstjeneste live? Hvad skal man bruge af udstyr? Hvordan er man kirke digitalt?

 Der bliver ikke talt teologi og forskelle - kun praktik - en befrielse at kunne mødes internt på tværs og dele viden, stille spørgsmål og få svar. Kirkerne er blevet mere digitale end nogensinde. Vi har optaget gudstjenester og lagt dem på Facebook og kirkernes hjemmesider, hvor der både er noget for voksne og børn. Initiativerne har været en kæmpe buket af gode nærværende ideer rundt omkring i hele landet, der på forskellig vis har skabt kirke både digitalt og analogt.

Nu er kirkerne åbnet og man kan igen komme i kirke, sådan helt fysisk og ”gammeldaws” ved at gå ind af døren. Det er dejligt, for kirkerummet gør trods alt noget helt særligt ved os, som jeg tror de fleste kan genkende.

En kirkebygning er designet til at hjælpe os ind i en dybere tilstand af modtagelighed og eftertanke. Kunsthistoriker Line Marschner har forsket i hvordan kirkerummet påvirker os som mennesker; det er designet til at skabe en bestemt atmosfære, som kan hjælpe os ind i en dybere tilstand af modtagelighed. Der er fx højden til loftet og den akustiske stilhed, som hjælper os ind i en bestemt sindstilstand. Det fysiske rum er så anderledes i sit udtryk, at vi samtidig får fornemmelsen af, at træde ind i et andet mentalt rum.

Så velkommen igen i det fysiske kirkerum - et helligsted som vækker sindet til eftertanke og refleksion. Dog skal det siges, at der stadig er begrænset adgang pga. corona-restriktioner, så der skal lige nu være 2 meter mellem os, når vi synger og 1 meter mellem os, hvis vi ikke gør. Alt sammen for at passe på hinanden og tage hensyn.

Til pinse fejrer vi, at Helligånden kom og hjalp med at sprede det kristne budskab. Ordet om Jesus Kristus gik fra at være ude i blandt mennesker til også at finde en fysisk form i kirken og kirkerummet. Derfor kalder man pinsen for kirkens fødselsdag, fordi den tog en fysisk form, der i dag altså også kan opleves digitalt.