Af Marie Louise Østergaard-Hansen, sognepræst ved Lindevang Kirke

Sådan kom vores organist for nylig forbi og fortalte, at han havde fundet på et rim. Han spurgte: ”Hvad rimer på skovl?” Ja, hvad rimer på skovl - den var svær. Det gør orgel, sagde han - og så kunne vi bruge en halv times tid på at grine ad det.

 Børnekonfirmanderne (3. klasse), som han senere skulle undervise vil aldrig glemme orglet, det instrument, der i de fleste kirker er bygget og gemt helt oppe under loftet i himmelhøjde. Det er det, fordi det illuderer “himmelsk musik” - englenes sang og musik for hyrderne på marken julenat; den første “kirkemusik”. Orglet er som et stort orkester og har et klangligt spændingsfelt fra den mindste lille hyrdefløjte til det største drøn af en dommedagsbasun. På den måde kan orglets lyd både lægge sine arme trøstende omkring os og give os et velrettet spark bagi, når det er tiltrængt.

 Orglet kalder vi for “instrumenternes dronning”, og med sin ofte store facade indgår det i arkitektonisk dialog med altervæggens udsmykning i den anden ende af kirken - altså et legende samspil mellem billede, ord og toner og med menigheden som den centrale medspiller i midten.

 Orglet kan løfte et menneske i humør og stemning. Det er et fuldstændig fantastisk instrument, hvor det særlige er, at der strømmer luft gennem orgelpiberne, som skaber mange smukke klange og toner, imens man hele tiden fornemmer og hører denne understrømmende luft. På den måde ligner det den menneskelige stemme, som jo også gennemstrømmes af luft, når man skal tale eller synge. Det er derfor - tror jeg - at man kan blive berørt af den smukke luftige lyd og tone, fordi strømmen af luft tegner et billede af et menneske - livet selv. Da Gud skaber mennesket, puster han luft i menneskets næsebor og skaber liv, så det bliver et levende væsen.

 Orglet er spillevende og et uundværligt instrument i kirken fx. ved begravelser. For nylig slog det mig til en bisættelse, hvor den sidste tone, der klingede i kirkerummet, mens kisten blev båret ud, kom fra en CD. Tonen fra en CD-afspiller sammenlignet med et orgels er en død tone, og i en situation, hvor man har mistet, har man brug for at blive løftet - snarere end at blive gjort opmærksom på døden. Prøv at lægge mærke til det, næste gang du er til gudstjeneste, konfirmation eller begravelse – orglet, det kan noget! Når vi ligger ned, så kan det rejse os op - og når vi ikke ved, hvad der rimer på skovl, så glemmer vi aldrig, at det er et orgel.