Hvis en mærkedag eller helligdag for alvor skal slå rod i Danmark, skal der knyttes noget bestemt mad og drikke til markeringen af den. Det oplevede vi senest på Store Bededag, der blev den sidste af slagsen. Hvordan skal vi nu fremover få anledning til at spise varme hvedeboller med kardemomme fire uger efter påske?

Den 15. juni er det Valdemarsdag. Det er ikke en dag, hvor vi spiser og drikker noget bestemt. Slår man op på nettet, får man forslag om, at man på Valdemarsdag kan spise nye kartofler og drikke snaps! Det kan man naturligvis godt, men det fortæller ikke noget om dagens indhold. Til gengæld er det en af årets officielle flagdage. Med god grund - for dagen har siden 1912 været den officielle fejringsdag for det danske flag. Den dag sælger Danmarks-Samfundet derfor små dannebrogsflag, så de for de indsamlede midler kan give flag og faner til organisationer og ungdomskorps. Navnet Valdemarsdag viser tilbage til gamle legender. De fortæller, at kong Valdemar Sejr (1170-1241) og hans hær under et korstog i Estland var ved at tabe et slag mod esterne. Ærkebiskop Anders Sunesen bad derfor med oprakte arme for dansk sejr, men hver gang han sænkede armene, gik det danskerne dårligt. Til sidst var han så udmattet, at han ikke kunne holde armene oppe, og det så ud til, at danskerne ville tabe slaget. Men så åbnede himlen sig og et rødt korsbanner dalede ned og gav danskerne nyt mod og sejr. Den mest udbredte legende fortæller, at det skete ved byen Lyndanisse (det nuværende Tallinn) i 1219, og selvom der er uenighed om, hvor og hvornår det faktisk fandt sted, så rummer legenderne den kerne af sandhed, at Dannebrog er opstået som en korstogsfane i forbindelse med de danske korstog i Østersøområdet i begyndelsen af 1200-tallet.

Den slags legender kan bruges. Da jeg for nyligt var i Gdansk, faldt jeg på byens store museum om 2. Verdenskrig over nazistiske propaganda-plakater fra forskellige lande. En dansk plakat viste Dannebrog dale ned fra himlen, mens en middelalderlig korstogshær dannede fælles front med tyske SS-tropper under overskriften ”OGSAA I DAG, FRONT MOD ØST! MELD DIG TIL DET DANSKE REGIMENT I VAABEN SS”  I øverste hjørne var skrevet årstallene 1219 og 1944.

Den slags anvendelser har heldigvis ikke forhindret, at Danmark er et af de lande, der bruger det nationale flag i rigtig mange fredelige og festlige anledninger fra fodboldkampe til fødselsdage. Og når flaget ryger til tops den 15. juni, er det også en markering af, at det var på denne dato i 1920, Nordslesvig efter folkeafstemning formelt blev overdraget til Danmark.

Helle Krogh Madsen, sognepræst i Frederiksberg Sogn