Johanne Hermansen Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche-Petersen blev de første kvinder, der blev ordineret som præster i folkekirken. Det skete den 28. april 1948, og 75 årsdagen fejres overalt i folkekirken, bl.a. med en festgudstjeneste i Københavns Domkirke den 30. april, hvor kronprinsessen deltager. Det var et vigtigt skridt, som en handlekraftig biskop i Odense tog, mens en række mandlige præster protesterede og truede med at fratræde deres embeder – så vidt jeg ved, var der uhyre få, der gjorde alvor af den trussel, da det kom til stykket. Præstegården var nok for lun. I dag er over halvdelen af præster kvinder, og det er kun få steder, man kan finde modstand imod os. Dog er det efter min mening en skændsel, at vi endnu ikke har fået afskaffet bekendtgørelse nr. 350 af 10. juli 1978, som giver folkekirken ret til at fravige loven om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn beskæftigelse. Der er tale om en generel dispensation, som gør det muligt at diskriminere på grund af køn i forbindelse med ansættelse af præster i folkekirken. Hvorfor kirkeminister Louise Schack Elholm (V) imod alle biskoppernes ønske, tøver i den sag går over min forstand.

I min avis stod der den 8. april med store bogstaver på forsiden: ”Verden over bærer kvinder kirkelivet”. I Danmark er der flere kvinder end mænd, der går til gudstjeneste og flere kvinder påtager sig ansvaret i menighedsrådene. Men også i den ortodokse og den katolske kirke spiller kvinder en afgørende rolle, selvom de ikke må være præster. En forsker siger om den katolske kirke, at uden kvinder ville kirken simpelthen kollapse. Det er kvinderne, der står for undervisningen og for det sociale arbejde. Selv i meget konservative afrikanske pinsemenigheder spiller kvinderne en stor rolle. Kvinder går generelt bare mere op i det, der har med tro at gøre.

Det er ikke kun i kirken, at kvinderne bærer. Som der stod i en artikel i dagbladet Politiken for nogle år siden, så er hovedpersonen i dansk kulturliv ikke ham, der står oppe på scenen: Næh, hovedpersonen er hende, der altid dukker op for at se, lytte og læse, hvad der nu er på færde. Det er kvinder over 50, som kommer i teatret, til udstillinger, oplæsninger osv. De holder kulturlivet kørende.

Så kære medsøstre over 50, i kirken og kulturlivet – godt gået! Det var bare det, jeg ville sige – i anledning af et vigtig 75-års jubilæum.

Provst Kirsten Jørgensen