Hver morgen cykler jeg forbi Tine Brylds Plads ved Forum og Helle Gotveds Plads ved Den grønne sti. Jeg ranker ryggen. For tiden mangler den imposante statue af N. J. Fjord, pioneren indenfor mejeribrug. Han har veget pladsen for byggeriet på den franske skole. Det skorter ikke på mænd på Frederiksberg. Der er buster og statuer af Nathansen, Goldschmidt, Drachmann, Oehlenschläger, Zahrtmann og mange andre. Jeg vil gerne slå et slag for Asta. Die Asta. Asta Nielsen, der længe før dogmefilm og nordic noir satte Danmark på det internationale filmlandkort. Hun var én af de første filmstjerner, dronning af stumfilm, så kendt som Chaplin. Hun udtrykte følelser med sine øjne og fortalte historier med sin krop. Når det kommer til udtryk og bredde, er jeg intet sammenlignet med hende, sagde svenske Greta Garbo. Når hun slår øjnene op, er det stjerner, der er lyser, skrev en fransk digter. Asta var erotisk, så sexet, at hun blev censureret i Amerika. Og hun var woke før tid. Hun spillede en kvindelig Hamlet forklædt som mand. Se hende som Magda i debutfilmen Afgrunden fra 1910, hvor hun danser med cirkusrytteren Rudolf, indfanger ham med lasso, binder ham og ægger ham. Det er vildt og dristigt.

Asta Nielsen blev født på Gammel Kongevej 9 i 1881. Der er en mindeplade på huset. Hun flyttede til Berlin i 1911 og indspillede 70 film. I 1937 afslog hun et tilbud fra den tyske propagandaminister Goebbels om at få sit eget filmselskab og rejste tilbage til København. Fra 1940 boede hun på Peter Bangsvej 61. Også her er der en mindeplade. Hun døde på Frederiksberg Hospital 25. maj 1972 og blev begravet i ukendt fællesgrav på Vestre kirkegård. Så meget af hendes liv er knyttet til Frederiksberg. Hun fortjener en statue eller i det mindste en buste. Den syv år yngre videnskabskvinde Inge Lehmann fik i 2017 en slags buste ved siden af Niels Bohrs på Frue Plads. Ikke et portræt, men en figur, der illustrerer hendes epokegørende opdagelse af jordens indre som en fast kerne. Hun skal huskes for sin forskning og ikke for sit køn, siger kunstneren. Astas buste skal have ansigt og krop – selvfølgelig.

Det er tid til at rehabilitere kvinderne. De får veje og pladser opkaldt efter sig. I anledning af Dansk Kvindesamfunds 150 års fejring i 2021 udgav Postnord ti frimærker med markante kvinder. De glemte Asta Nielsen. Nu er det Astas tid.

Helle Bundgaard Poulsen, sognepræst ved Sankt Thomas og Sankt Lukas kirker