Nytårsaften er overstået. Måske er den næsten glemt igen. Måske stod den aldrig skarpt i erindringen. Nogle glæder sig sikkert allerede til den næste, men jeg ånder lettet op. For jeg har det svært med nytårsaften. Hvert år forsøger jeg at finde undskyldninger for ikke at deltage i festlighederne. Men man kan ikke altid undslå sig, og i år var jeg til fest. Som sædvanlig blev min deltagelse katastrofal. Formentlig bliver jeg ikke inviteret af de værter næste gang. For mens de andre gæster udløste den særlige nytårsenergi, som jeg ikke besidder, sad jeg mut for mig selv, fortabt i egne tanker. I år tog tankerne en uventet drejning.

For jeg sad og tænkte, at jeg hellere ville være et andet sted. Men det var jeg jo ikke. Så det er urealistisk. Sprogligt set er det irrealis, hvilket man på andre sprog udtrykker med en bestemt form, nemlig konjunktiv. Den har vi ikke på dansk, hvor vi oftest bruger tider til at udtrykke det samme. Men vi har selvfølgelig konjunktiv i enkelte faste vendinger. Jeg havde jo lige hørt Dronningen sige ”Gud bevare Danmark”. Det må vel være en konjunktiv, eller måske endda en optativ, for optativ er en grammatisk form, der udtrykker ønsker. Det siger alt, om min nytårsstemning, at den tankerække gjorde mit humør væsentligt bedre.

Men det blev endnu bedre, da klokken endelig var blevet 12, og vi skulle synge Grundtvigs ”Vær velkommen, Herrens år” i nytårsversionen. I den er der en overflod af optative former. Grundtvig beder fredens Gud: ”den livsalige fred du skænke vort land til at blomstres ved!” Og det bliver bedre. I sidste strofe lyder det: ”nytåret henskride i Jesu navn!” Også det er en optativ, som udtrykker et ønske om at året skal forløbe i overensstemmelse med det, Jesus står for. Ønsket er fromt og i sin enkelhed det bedste, vi kan ønske for året. Tænk, om året kunne forløbe efter Jesu vilje. Uanset hvad man i øvrigt mener om Jesus, kan man vel ikke være uenig i det ønske. Og optativformen er da ganske henrivende. Som jeg stod der kort inde i 2023 og glædede mig over Grundtvigs brug af optativ, slog den tanke mig, om det kunne være min fornøjelse ved sjældne grammatiske former, der gjorde mig uegnet til at fejre nytårsaften med andre end mig selv. Men det vil jeg ikke tage mig af. I år har jeg besluttet at holde min egen nytårsfest. En fest for optativen. Det glæder jeg mig til. 2023 længe leve!

Jesper Tang Nielsen, præst i Immanuelskirken